Disager's - hundepension - kattepension - kennel - katteri ... dejlige landlige omgivelser ved Slagelse
Velkomstside
       
KennelKatteriPension

Velkommen til

       Katteri Disager's

Vi er et lille nystartet katteri med opdræt af Bengaler. Vi er meget fascinerede af denne katterace pga. dens store mentale overskud, dens aktivitetsniveau, dens glæde for VAND og samtidig fuldstændige hengivenhed til mennesker. Vores mål er at bevare disse egenskaber i racen samtidig med at deres smukke ydre bevares.

Vi startede med Spotted Evita Peron of Kibutata (kaldet Evita) som fuldstændig vandt vores hjerte da vi kom hjem med hende 4 mdr. gammel - hun var fuld af gå-på-mod og ikke bange for noget som helst - helt igennem en fantastisk killing (og nu voksen hunkat).

Herefter fik vi Trollspottings Bestla - en meget smuk killing med sine helt egne meninger om hvad hun skal og ikke skal - blandt andet er hun ekspert i at åbne døre ... hun lever op til racen egenskab som vildkat - men samtidig utrolig kælen når HUN vil !

Herefter har vi fået Skywalker of Kibutata en tidligere avlshan (far til Evita) som nu er kastreret og hygger sig med at sove i sengen og elsker at skræmme livet af vores gæster når han hopper op på skulderen for at ligge og slappe af og nyde udsigten ... Vi faldt fuldstændig for ham da vi hentede Evita - han var simpelthen så dejlig tillidsfuld og fuldstændig i balance med sig selv - en pragtfuld kat !

Samtidig med Skywalker fik vi Ensian of Kibutata - en søster til Evita - blot snefarvet med de dejligste blå øjne. Hun er også ekspert i at åbne døre og så er hun ligesom sin far og søster utrolig social. Vi har mere end en gang "pillet hende af" vores gæster fordi de efter 4-5 timer gerne ville have lov at gå på toilettet uden hende på skødet.

Sidst men ikke mindst har vi Indra Cat's Lake Manitoba (kaldet "Pløk"), som er vores avlshan. Han elsker at blive nusset og kælet, og han glæder sig til han ikke længere skal være avlshan, så han kan få lov til at gå frit omkring som Skywalker.

Alle vores Bengaler er vilde med vand - især Ensian og Evita et tossede med at lege med det uanset om det er i hundenes vandskåle, vores vandglas eller i vasken. Mere end et vandglas er gået i stykker på den bekostning, og mere end 1 liter vand er tørret op på borde og gulve !


Vi benytter Essential Foods og Oliver's produkter til vores egne hunde og katte samt i pensionen og er meget tilfredse med disse produkter. Vi sælger derfor begge produkter til meget fornuftige priser.
Se mere her.