Disager's - hundepension - kattepension - kennel - katteri ... dejlige landlige omgivelser ved Slagelse
Velkomstside
KennelKatteriPension


Skip Navigation Links   
PeakCounter

Disager plads

"Hvorfor er jeg ikke DM-deltager ?" … tænkte jeg. Grunden var selvfølgelig ikke mine manglende evner som hundefører, og heller ikke min manglende træningsindsats, men kun fordi jeg manglede lidt tid, hvilket ikke ville være noget problem, hvis jeg havde min egen træningsplads lige uden for døren - så en sådan måtte jeg have !

Så solgte jeg mit rækkehus og købte "Disager". På en weekend fik vi lavet det meste af en dejlig lille B/C-bane på ca. 90 * 35 m. med 6 faste skjul og overdækket terrasse. Der mangler belysningen på banen, men det kommer. At ovennævnte kunne laves på en weekend, skyldes en flok træningsvenner og bekendtes hjælp, som skal have en stor tak for hjælpen.
På den ene side af banen er der afsat plads til en mindre ringtræningsbane, og på den anden side er vi så heldige at have nogle gode sporarealer, så hvad mere kan man ønske sig ?

Vores lade fungerer som "klubhus", og indeholder selvfølgelig borde, stole, kaffemaskine, og sidst men ikke mindst køleskab med drikkevarer … og høflig selvbetjening. Inden næste vinter, skulle den gerne være isoleret og opvarmet, så Gitte ikke behøver sine "varmeposer" …

"Så nu er jeg klar til DM" … næsten … jeg har i hvert fald en undskyldning mindre … :-)

Formålet med pladsen er at skabe nogle gode rammer for os og vores hunde, samt et forsøg på at skabe et samlingssted for hundefolk, der går mere op i træning, socialt samvær og hygge end i at tale negativt om andre folk og deres hunde (uanset linier), samt deres evner til at træne disse.

... se billeder fra pladsen under fanebladet billeder.