Znilde's adoptivbørn

Znilde tog d. 26.9 2007 8 små Springer Spaniel hvalpe på 3 dage til sig som var det hendes egne - hvordan dette startede og hvordan det forløber kan du følge med i på denne side.

Hvalpene havde haft en ekstra hård start på livet. Udover at miste deres mor ved kejsersnit så ingen af dem havde fået den livsvigtige råmælk, havde de været hos en anden amme i 1 døgn, hvor det desværre ikke gik. Så tilbage til ejerne og så ind til Znilde, så vi var meget spændte på hvordan det ville gå. Hvalpene måtte efterhånden være meget trætte og udmattede. Som I kan læse nedenfor var vores værste anelser for de små ikke helt uberettiget for dem alle - desværre. Det er hårdt at miste en lille hvalp der er så uskyldig, og det er første gang vi har oplevet det. Vi har oplevet en enkelt eller 2 dødfødte hvalpe et par gange i vores store kuld, men aldrig mistet en hvalp efter fødslen. Det er utrolig hårdt at se sådan et lille væsen miste livslysten og tage de sidste åndedrag. Man kan ikke lade være med at tænke "Har vi gjort det godt nok? Var der varmt nok? Fik de mad ofte nok?" Men som alle siger til os: "De hvalpe har haft det hårdt og kun de stærkeste kan overleve en sådan omgang, så pris jer lykkelige for dem der overlever". De både drak og havde afføring som de skulle, men de tog ikke næring til sig - det gik blot igennem dem og til sidst mistede de deres kræfter.

26.9.2007
Vi blev kontaktet af Slagelse Dyrehospital om morgenen som spurgte om vi kendte nogle der havde et lille kuld hvalpe som kunne tage nogle nyfødte moderløse hvalpe til sig. Sagen var, at der var 13 små Springer Spaniel hvalpe 2 dage gamle som havde mistet deres mor. De 5 af dem var blevet kørt til en amme på Fyn om natten og nu var der 8 tilbage der manglede en amme. Vi talte lidt frem og tilbage om det med dyrehospitalet. Vi blev enige om at Znildes hvalpe på næsten 5 uger var så gamle at det måske kunne lykkes at få hende til at give de nyfødte mælk og stadig passe hendes egne. Det var et forsøg værd hvis ejerne af hvalpene var interesserede i at vi prøvede. Det var de og i løbet af et par timer kom manden med hvalpene i en lille kurv.

Znilde var ude og blive luftet da han kom og da hun mødte ham og kurven på gårdspladsen. Hun kunne lugte og høre hvalpene og hun kunne næsten ikke vente på at få dem ind i kassen. Vi tog en af hendes egne hvalpe og en af de nye og ville lægge dem sammen i kassen for at den nye kunne dufte af hendes egne, men det kunne hun slet ikke vente på. Den nye lille skulle vaskes og slikkes og nusses - hun var helt sikker på at det var hendes egen. Derefter fik hun 2 til ned i fødekassen og det gik lige så let. Resten af hvalpene blev lagt ned til hende og alle blev slikket og begyndte at die. Så det var intet problem at få hende til at tage dem til sig - det ville nok blive svært at fjerne dem fra hende igen.

Vi havde gjort alt klart til Znilde og hvalpene - flyttet hendes fødekasse ud i vores opvarmede lade og sat en varmelampe op. Normalt har hun sine hvalpe indenfor indtil de er ca. 4 uger, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre i dette tilfælde. De store var allerede flyttet ud i laden fordi de var blevet så gamle at de skulle se resten af verden og ikke kun vores gang - omend den er stor. Så de små må bo i fødekassen i laden mens de store har hele området udenfor fødekassen at boltre sig på. MEN det syntes Znilde nu ikke - det var da én stor familie så de små måtte da flyttes ind i de stores hule. Da vi et kort øjeblik forlod laden tog hun den ene af de små og flyttede den og var godt i gang med at flytte nummer 2 da vi kom tilbage. Så måtte vi pænt forklare hende at det ikke var en særlig god idé og at de små skulle bo i fødekassen og de store i deres kasse og resten af området. Det måtte hun jo så affinde sig med og hun passer nu begge flokke uden problemer.

Selvom Znilde med det samme tog sig af hvalpene besluttede vi at give dem lidt flaske ved siden af for at hjælpe dem igang. De havde trods alt haft en temmelig hård start på livet. Dette var desværre ikke nok. I løbet af aftenen og natten begyndte den mindste af hvalpene - en lille han på 248 g - at skrante og i løbet af natten døde han.

27.9.2007
Vi fortsatte med at give de resterende hvalpe lidt tilskud via sutteflaske, men om morgenen begyndte en til af de mindste hvalpe - en han på 280 g - at skrante og desværre døde han i løbet af dagen. De sidste 6 hvalpe var dog alle friske på livet og suttede på livet løs, og i skrivende stund har de det efter omstændighederne godt omend de ikke er helt så friske som hvalpe normalt er 3-4 døgn gamle. De næste døgn vil så vise om de har klaret den hårde start og har kræfter til at fortsætte livet med Znilde som mor. Hvordan det forløber kan I følge med i her på siden. Znildes egne hvalpe tager det helt fint - de synes det er spændende med nogle nye brødre og søstre - selvom de kun kan høre dem. De savner heller ikke deres mor for hun er rigtig sød til både at lege med dem og give dem en lille hygge-tår og kærlighed når de har behov for det. Fuldstændig som inden hun fik de små.

28.9.2007
Så er der triste nyheder igen. På trods af at vi flere gange i nat gav hvalpene sutteflaske og Znilde lå hos dem stort set hele tiden så mistede vi to til inden natten var omme. Det var de 2 svageste der døde - de havde ikke den helt store suttelyst. Ingen af de hvalpe vi har mistet har villet tage på selvom de har fået mælk, er blevet vasket og holdt varme, men de 4 der er tilbage har alle vist kampgejst og taget en smule på - på nær en lille en. Han har til gengæld et temperament og en vilje der gør at han formentlig overlever alligevel - vi mistænker at han bruger sin energi på at være livlig og energisk og ikke på at vokse. Herudover har Znilde stadig masser af mælk, så vi er fortrøstningsfulde, men intet er desværre sikkert endnu. Det ser dog ud til at de sidste 4 har fået deres kræfter tilbage. De er friske og sutter velvilligt og der er den dejlige pludrende lyd af små hvalpe fra kassen. De har også alle taget på omend vi gerne så at de tog meget mere på.

29.9.2007
Også i nat måtte vi sige farvel til en af de små hvalpe. Den tog ikke på - kunne simpelthen ikke optage næring fra den mælk den drak. En anden lille hvalp er meget svag og vores håb for den er meget lille. De 2 andre ser dog ud til at være begyndt at tage på og vores tro på dem bliver større og større, men kun tiden vil vise om de vinder kampen.

30.9.2007
Vores frygt for den ene lille hvalp var berettiget. I løbet af natten åndede den ud, men de 2 sidste er begyndt at tage på og bevæger sig en hel del rundt i fødekassen.

1.10.2007
De 2 sidste har nu taget en del på. Den ene fra 305 g til 440 g - den anden fra 265 g til 358 g. Det er ikke så meget som man kunne ønske, men det begynder at se fornuftigt ud.

13.10.2007
Så er det vist på tide at vi får skrevet om hvalpene igen. Vi har desværre haft travlt med at passe begge kuld og vores andre hunde, men begge hvalpe stortrives. De får begge stadig sutteflaske et par gange om dagen - vi tør ikke løbe nogle som helst chancer med dem - de har begge vundet vores hjerter fuldstændig - nogle rigtige fightere. De tager fint på - den lille vejer nu 798 g og den store 1032 g (se vægttabel nedenfor). Vi er flyttet ind i huset igen og Znilde's egne hvalpe er flyttet i deres egen løbegård - de var begyndt at kravle op i fødekassen til de små. De 2 løbegårde er adskilt af et lille gitter så Znilde kan hoppe frem og tilbage som hun har lyst til, og Znilde passer godt på dem alle så vi overlader dem trygt til hende.

De små har lige fået øjne og de kravler rundt i kassen på livet løs, så nu begynder den sjove tid, hvor man for hver dag der går kan se store fremskridt - især når deres hørelse også kommer. De kan følges live på webcam her.

Adoptiv-kuld

Znilde's adoptivhvalpe